Nigeria udspiller Tahitis amatører med tenniscifre
Friske offensive pust tilsat forsvarsfejl på Serie 6-niveau.
Det var nogle af ingredienserne på Tahitis glade fodboldamatørhold, som mandag debuterede ved Confederations Cup i Brasilien med et 1-6-nederlag til Nigerias afrikanske mestre.
Det skete i en festlig kulisse i Belo Horizonte, hvor Nigerias Nnamdi Oduamadi scorede hattrick for afrikanerne.
Tahitis Jonathan Tehau sikrede sig til gengæld heltestatus i hjemlandet, da han i anden halvleg reducerede til 1-3 på et flot hovedstød.
Verdensranglistens nummer 138, som sidste år meget overraskende vandt mesterskabet i Oceanien, kom uheldigt bagud efter fem minutter, da nigerianeren Uwa Echiejiles afslutning blev rettet af og endte i mål.
Senere i første halvleg scorede Nnamdi Oduamadi to gange, begge gange efter kæmpefejl i Tahitis forsvarskæder.
Tahiti skabte en del offensivt, men defensivt var holdet noget af en katastrofe.
I anden halvleg eksploderede stadion dog i sympati med Tahitis underhunde, da Jonathan Tehau reducerede.
Samme spiller scorede senere i halvlegen selvmål, da kræfterne var ved at slippe op.
Nnamdi Oduamadi fuldendte sit hattrick, og Uwa Echiejile kom på scoringstavlen for anden gang til slutcifrene 6-1.
Med sejren topper Nigeria gruppe B på grund af en bedre målscore end Spanien.
De forsvarende verdens- og europamestre vandt deres første kamp 2-1 over Uruguay.
Netop Spanien bliver på torsdag Tahitis næste modstander i turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde