Nigerianer køber sig fri af kontrakt og skifter til USA
Han har højst usædvanligt købt sig selv fri af sin egen kontrakt, og nu skifter den tidligere Inter- og Newcastle-angriber Obafemi Martins fra den spanske fodboldklub Levante til den amerikanske klub Seattle Sounders.
Det bekræftede Major League Soccer-klubben fredag aften. Den 28-årige nigerianske landsholdsspiller købte sig ifølge spanske medier fri af sin kontrakt med Levante for omkring 3,9 millioner euro (29 millioner kroner) i mandags.
Martins skiftede til den spanske Primera Division-klub sidste sommer fra russiske Rubin Kazan, og han er lige nu klubbens ligatopscorer med syv mål. Men han ville videre i karrieren.
I Seattle Sounders skal han danne makkerskab med den amerikanske landsholdsspiller Eddie Johnson.
- Skiftet stemmer med vores løfte til vores fans, siger majoritetsejer Joe Ruth til klubbens hjemmeside.
- Vores fans er de bedste i Major League Soccer og fortjener et hold, som kan konkurrere hver eneste år. Obafemi er et lysende talent, som har international erfaring på højeste niveau, siger Ruth.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker