Nigeriansk OL-sprinter får 10 års dopingkarantæne
Nigerianske Blessing Okagbare har fået 10 års karantæne for brug af doping og for ikke at samarbejde med antidopingmyndigheder. (Arkivfoto) Foto: Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix
Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix
Tidligere OL-medaljevinder Blessing Okagbare har fået 10 års karantæne, efter hun blev smidt ud af OL i Tokyo.
Den nigerianske sprinter Blessing Okagbare er blevet idømt 10 års karantæne for brug af doping.
Det meddeler Atletikkens Integritetsenhed (AIU) fredag.
Hun har fået fem år for den positive dopingprøve og fem år mere for ikke at samarbejde med antidopingmyndighederne om sagen.
33-årig Okagbare blev ved sommerens OL i Tokyo suspenderet og smidt ud, efter det kom frem, at hun 19. juli havde afleveret en positiv dopingprøve. Prøven viste, at hun havde benyttet sig af væksthormoner.
Suspenderingen skete, efter at hun allerede havde kvalificeret sig til semifinalerne i 100 meter løb.
Blessing Okagbare er en af sit lands største atletikstjerner.
Tilbage i 2008 vandt hun OL-sølv i længdespring.
Siden er hendes bedste resultater dog kommet på løbebanen, hvor hun foruden en lang række afrikanske mesterskabsmedaljer også kan fremvise en VM-bronzemedalje i 200-meterløb.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned