Nigerias mestre lider chokexit i ACN-kvalifikationen
De forsvarende Africa Cup of Nations-mestre, Nigeria, kommer ikke med til næste års slutrunde.
Nigeria kommer ikke til at gentage triumfen fra sidste år, når Africa Cup of Nations i fodbold bliver spillet i begyndelsen af næste år.
De regerende mestre, som ved årets VM i Brasilien nåede frem til 1/8-finalen, kommer nemlig slet ikke med til slutrunden.
Det overraskende facit blev en kendsgerning onsdag, da Nigeria på hjemmebane måtte nøjes med 2-2 mod Sydafrika.
Det betyder, at Nigeria slutter på tredjepladsen i gruppe A, hvilket ikke er nok til at gå videre.
Sydafrika og Congo snupper billetterne til slutrunden, der bliver afholdt i Ækvatorial Guinea.
Landet har overtaget værtskabet fra Marokko, der ikke ønskede at afholde slutrunden i januar og februar på grund af frygt for ebola-smitte.
Marokko foreslog at udsætte slutrunden i et år, men i stedet blev Marokko frataget værtskabet og diskvalificeret fra at deltage ved slutrunden.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet