Nike nedlægger løbeprojekt efter dopingskandale
Alberto Salazar er blevet straffet med en karantæne på fire år for at "orkestrere og facilitere forbudt dopingadfærd". Foto: Phil Noble/Reuters
Phil Noble/Reuters
Efter at træneren Alberto Salazar har fået en dopingkarantæne på fire år, lukker Nike Oregon Project.
Nike har besluttet at sløjfe løbeprojektet Nike Oregon Project.
Det sker, efter at stedets ledende træner, Alberto Salazar, er fundet skyldig i brud på dopingreglerne, skriver løbemediet Runners World.
Skandalen skygger for atleterne, mener præsidenten og bestyrelsesformanden for tøjkoncernen, Mark Parker.
- Situationen, sammen med de udokumenterede påstande, er distraherende for mange af udøverne og går ud over deres evne til at fokusere på træning og konkurrence.
- Jeg har derfor besluttet at lukke Oregon Project, skriver Parker i en besked til Runners World.
61-årige Salazar blev i sidste uge idømt en fireårig karantæne af USA's Antidopingagentur, Usada, for at "orkestrere og facilitere forbudt dopingadfærd".
Også Jeffrey Brown, der har arbejdet tæt sammen med Salazar, blev straffet med fire års karantæne.
Salazar har blandt andre været træner for den firedobbelte britiske OL-guldvinder Mo Farah.
Flere af løberne ved det netop overståede VM i atletik har også været tilknyttet Nike Oregon Project, som blev lanceret i 2001.
Nike vil nu hjælpe atleterne med at finde det rette træningssetup, understreger Mark Parker.
I sidste uge afviste Salazar over for Oregon-projektets hjemmeside at have gjort noget forkert, og at han ville appellere karantænen. Hjemmesiden er nu lukket sammen med projektet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde