Derfor forstår Bjerringbro-Silkeborg-spilleren ikke, at hans kolleger på fodboldlandsholdet har fået forbud mod at skrive på Twitter og Facebook, når de er samlet med landsholdet, for eksempel ved sommerens EM-slutrunde.
- Jeg synes, det er en lille smule plat, at fodboldforbundet skal bestemme så meget over fodboldspillerne om, hvad de må og ikke må, siger Niklas Landin.
- Jeg tror, at alle fodboldspillere på landsholdet er så professionelle, at det kan de sagtens styre, siger han.
Niklas Landin og andre af profilerne på det danske håndboldlandshold havde selv glæde af de sociale medier under den succesrige EM-slutrunde i Serbien i januar.
- Det er en meget let måde at kommunikere med fans og resten af verden, mens man sidder på et hotelværelse og kukkelurer lidt. Og så giver det nogle smil.
- Man kunne vise billeder, som den danske befolkning normalt ikke kunne se. Billeder fra vores hotelværelse, fra vores omklædningsrum eller arenaen, hvis man var ude og se en håndboldkamp. På den måde kunne man vise nogle sjove indslag, siger Niklas Landin.
EM-guldvinderen påpeger, at man ikke skal bruge de sociale medier til hvad som helst, og man skal heller ikke bruge uanede mængder tid på det.
- Man skal også huske på, hvad man er til. Man er til en slutrunde for at spille håndbold og vinde en guldmedalje, og så man skal ikke sidde og være på Twitter og Facebook dagen lang og have sit fokus der.
- Men jeg tror, at alle fodbold- og håndboldspillere og alle sportsfolk er så professionelle på det niveau, at det kan man godt styre.
- Man ved, hvornår ens besøgstid er på de sociale medier. Det er ikke små børn, der spiller på landsholdene, siger Niklas Landin.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde