Niklas Landin var igen en af bedste spillere, da Danmark tabte finalen ved VM i herrehåndbold med 35-37 til Frankrig, men det er den 22-årige keeper nu ret ligeglad med.
- Det er ligegyldigt, når vi har tabt en kamp, vi kunne have vundet. Jeg synes, at vi spillede en flot kamp, men var uheldige, da det gjaldt. Lige nu er jeg ekstremt skuffet. Og det er mest den følelse, jeg står med, siger Niklas Landin.
Landin har været en af Danmark største profiler i den sidste halvdel af turneringen sammen med 23-årige Mikkel Hansen. Og Landin glæder sig trods alt over, at det unge "nye" danske hold med sølvet har bestået en form for eksamen.
- Vi kan være stolte over, at det nye hold har slået til. Vi har vist, at vi hører til i toppen, siger Niklas Landin, der fik slutrundedebut ved VM i Kroatien i 2009 og siden har spillet sig ind som førstemålmand efter Kasper Hvidts landsholdsstop sidste år.
- Vi har vist, at franskmændene ikke længere er suveræne i verden. Vi har nået et niveau, hvor vi kan matche dem, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned