Nikolaj Ehlers laver assist for Winnipeg i topopgør
Alex Ovechkin (foto) er den første NHL-spiller, som ti gange har scoret mindst 45 mål i en sæson. Han overgår dermed legenderne Wayne Gretzky og Mike Bossy, som hver er noteret for ni sæsoner med mindst 45 mål. Foto: Al Bello/Ritzau Scanpix
Al Bello/Ritzau Scanpix
Jets rykker op på førstepladsen i sin division efter sejr. Russisk holdkammerat til Lars Eller sætter rekord.
Winnipeg Jets med Nikolaj Ehlers rykker op på førstepladsen i Central-divisionen i den nordamerikanske ishockeyliga NHL, efter at holdet natten til lørdag dansk tid slog Nashville Predators 5-3.
Ehlers, der for nylig vendte tilbage til isen efter en skadepause, var direkte involveret i Winnipegs anden scoring, da han sendte pucken videre til målscorer Kyle Connor.
Nashville Predators bragte sig foran med 2-0, men Winnipeg scorede to gange i slutningen af anden periode og yderligere tre gange i tredje periode, hvor Nashville kun fik pucken i nettet en enkelt gang.
Lars Eller og Washington Capitals fik også fuldt udbytte i nattens runde med en 3-1-sejr over New York Islanders. Dermed er det forsvarende mesterhold i NHL oppe på en delt førsteplads i sin division.
Holdets russiske målmaskine, den 33-årige Alex Ovechkin, scorede det ene af Capitals mål og nåede op på 45 mål hidtil i denne sæson. Han er den første spiller i NHL-historien til at score 45 eller flere mål i ti sæsoner.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned