Nikolaj Ehlers lyner to gange i Winnipeg-sejr i NHL
Nikolaj Ehlers scorede to gange natten til onsdag og vandt med Winnipeg Jets over bundholdet fra Buffalo Sabres. Foto: Scanpix/Kevin Hoffman
Scanpix/Kevin Hoffman
De danske NHL-spillere Nikolaj Ehlers og Lars Eller var begge i topform, da de var i aktion natten til onsdag.
Den danske ishockeyprofil Nikolaj Ehlers leverede en imponerende præstation, da han med to scoringer var med til at sikre Winnipeg Jets en 7-4-sejr ude over Buffalo Sabres i verdens bedste ishockeyliga, NHL.
Ehlers scorede til 3-1 og 5-1 i det målrige opgør og blev efterfølgende også kåret til en af kampens tre bedste spillere.
Det var hans mål nummer 18 og 19 i sæsonen. De 19 mål rækker lige nu til en 13.-plads på topscorerlisten i NHL.
Jets' kamp var på udebane, men holdet var alligevel favoritter i opgøret mod Sabres, der indtager den absolutte sidsteplads i Eastern Conference.
Jets ligger derimod til i den helt sjove ende af tabellen. Holdet er således på andenpladsen i Western Conference med 59 point efter 44 kampe.
Ehlers' scoringer var ikke de eneste danske af slagsen natten til onsdag.
Også Lars Eller var på pletten, da han scorede i Washington Capitals' 3-1-sejr mod bundholdet Vancouver Canucks på hjemmebane.
Lars Eller blev ligeledes kåret til en af kampens tre bedste spillere.
Washington Capitals er også godt kørende i NHL. Klubben ligger på andenpladsen i Eastern Conference med 57 point efter 43 kampe.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker