Nikolaj Ehlers overtager dansk pointrekord i NHL
Nikolaj Ehlers ses her med et scoringsforsøg i NHL, men hans kække afslutning kikser. Foto: James Carey Lauder/Ritzau Scanpix
Nikolaj Ehlers har med 474 point i NHL overgået Frans Nielsen på listen over danskere med flest NHL-point.
Der er en ny dansk pointkonge i verdens stærkeste ishockeyliga, NHL.
Sent søndag dansk tid overtog Nikolaj Ehlers tronen fra Frans Nielsen, da Ehlers både blev noteret for en assist og et mål i Winnipeg Jets' 7-4-sejr over Tampa Bay Lightning.
Da Ehlers med under tre minutter tilbage af opgøret sendte pucken i et tomt net, var det samtidig nordjydens point nummer 474 i NHL.
Det er et point mere, end Frans Nielsen blev noteret for i sin 925 kampe lange NHL-karriere, der varede i 15 sæsoner og sluttede i 2020/21-sæsonen.
28-årige Ehlers har endda kun brugt 617 kampe på at snuppe rekorden.
I forvejen var Ehlers den dansker med flest mål i NHL. Nu kan forwarden jagte assistrekorden, som Frans Nielsen stadig har med 306 måloplæg mod Ehlers' 265 oplæg.
Fortsat aktive Lars Eller er den dansker med flest NHL-kampe. Han har 1049 gange været på isen i den stærke liga.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned