Nikolaj Ehlers scorer for Winnipeg i NHL-optakt
Nikolaj Ehlers scorede et mål i testsejren over Vancouver Canucks. Foto: Jeff Vinnick/Ritzau Scanpix
Jeff Vinnick/Ritzau Scanpix
Ishockeyspilleren Nikolaj Ehlers kom på tavlen for Winnipeg Jets, der slog Vancouver Canucks i en testkamp.
Danskerne viser god form før genstarten på ishockeyligaen NHL.
Natten til torsdag dansk tid scorede Nikolaj Ehlers for Winnipeg Jets, da det canadiske hold besejrede landsmændene fra Vancouver Canucks 4-1 i en testkamp.
Ehlers var hurtigt over en returpuck, som han sendte i nettet til 2-0 i anden periode.
Han følger dermed i fodsporene på Patrick Russell, som dagen forinden leverede et mål og en assist for Edmonton Oilers.
Før coronapausen havde Ehlers scoret 25 mål og leveret 33 assister i sæsonens 71 kampe. Men torsdagens scoringer tæller ikke med i statistikken, da der er tale om en træningskamp.
NHL-holdene er i gang med forberedelserne til en alternativ afslutning på sæsonen efter fem måneder uden kampe.
24 ud af 31 hold skal kæmpe om Stanley Cup-trofæet i et anderledes turneringssystem, hvor otte af holdene er direkte kvalificeret til slutspillet.
De 16 øvrige spiller playoffkampe om de sidste otte pladser i sæsonen, som begynder lørdag.
Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets skal kæmpe med Calgary Flames om en plads i slutspillet.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker