Nikolaj Jacobsen om coronaeksplosion ved EM: Det er trist
Iso Sluijters er en af to spillere fra det hollandske landshold, der er blevet testet positiv i en kviktest torsdag morgen. (Arkivfoto) Foto: Bernadett Szabo/Reuters
Bernadett Szabo/Reuters
Coronatilfældene bliver flere og flere ved EM i håndbold, og nu er yderligere to hollændere ramt.
Coronapandemien har hele tiden været den største udfordring for arrangørerne af EM i herrehåndbold, der afholdes i Ungarn og Slovakiet. Som turneringen spidser til, begynder antallet af tilfælde for alvor at tårne sig op.
Senest blev de to hollandske spillere Dennis Schellekens og Iso Sluijters torsdag morgen sendt i isolation efter positive kviktest.
Og de seneste dage er Island, Kroatien, Polen og særligt Tyskland blevet lagt ned af en byge af coronainfektioner.
Danmark er sluppet med den ene positive prøve, som Jannick Green afleverede 3. januar. Men for håndbolden som helhed er situationen ikke god, mener landstræner Nikolaj Jacobsen.
- Det er trist. Når der først er røget fem-seks-otte mand, er det højst sandsynligt ikke de sidste tilfælde, tyskerne får. Når det først kommer ind, er det vanvittigt svært at komme af med igen.
- Du kan enten få det meget hurtigt, som tyskerne har, hvor alle nærmest bliver smittet på en gang. Eller det kommer dryppende med en-to om dagen, siger han.
Nikolaj Jacobsen har dog ikke selv kontaktet en række danske spillere i andre lande med henblik på at få dem testet, så de kan være klar, i tilfælde af at danskerne bliver ramt.
- Nej, det har jeg ikke. Lige nu glæder vi os over, at vi kan styre det lige nu, og så er det heldigvis sådan, at hvis man skal have en PCR-test, så kan man hurtigt få den.
- Så kan man få en negativ test, når man kommer her, og så er man spilleberettiget, siger landstræneren.
Danmark åbner mellemrunden torsdag klokken 20.30 mod Island i MVM Dome i Budapest.
Herefter venter gruppeopgør mod Kroatien, Holland og Frankrig, før danskerne eventuelt skal spille semifinale og finale.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker