Nikolaj Jacobsen ser bort fra VM-guldvinder i EM-trup
Nikolaj Øris Nielsen (i midten) var med til at vinde VM-guld i 2019, men bliver ikke en del af EM-truppen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nikolaj Øris Nielsen var med til at vinde VM, men han bliver ikke en del af håndboldlandsholdet ved EM.
Bagspilleren Nikolaj Øris Nielsen bliver ikke en del af håndboldlandsholdets EM-trup.
Det skriver Dansk Håndbold Forbund (DHF) på Twitter.
- Landstræner Nikolaj Jacobsen har i dag (torsdag, red.) reduceret den foreløbige EM-trup til 19 spillere, der betyder, at Nikolaj Øris har forladt den danske lejr, skriver DHF.
33-årige Nikolaj Øris Nielsen, der til daglig spiller for Bjerringbro-Silkeborg, var ellers en del af holdet, da Danmark vandt VM på hjemmebane for et år siden.
Fredag aften inden klokken 20 skal Nikolaj Jacobsen ifølge DHF indsende navnene på 15 af de 16 spillere, der skal spille for Danmark ved EM. Han kan ifølge forbundet vente til lørdag formiddag med at sende navnet på den sidste spiller og de to reserver.
Man skal ikke forvente at se den endelige danske trup før deadline, forklarede landstræneren onsdag over for Ritzau.
- Det kan være, jeg tager 19 mand med til Sverige. Jeg venter så lang tid som muligt med at udtage det endelige hold, sagde han.
EM begyndte torsdag aften, men Danmark skal først i aktion lørdag, hvor Island er modstanderen. Rusland og Ungarn er de to øvrige nationer i gruppen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde