Nikolaj Jacobsen sparer stjerner i kampe om EM-billet
Mikkel Hansen får lov til at holde pause i stedet for at spille EM-kvalifikationskampe. Foto: /ritzau/Bonnerup Claus
/ritzau/Bonnerup Claus
Til de kommende EM-kvalifikationskampe har landstræner Nikolaj Jacobsen udtaget en trup uden flere stjerner.
De danske håndboldherrer skal kun bruge et point i en af de sidste to kampe i EM-kvalifikationen mod henholdsvis Holland og Letland.
Derfor har landstræner Nikolaj Jacobsen valgt at spare flere af de største profiler som Mikkel Hansen, Niklas Landin, Anders Eggert, Kasper Søndergaard og Lasse Svan Hansen.
Heller ikke brødrene René Toft Hansen og Henrik Toft Hansen er med som stregspillere i truppen.
I stedet har han udtaget flere mindre kendte navne blandt de 18 spillere til de to kampe.
Blandt andre er der fundet plads til bagspilleren Jacob Holm fra Ribe-Esbjerg og højrefløjen Tim Sørensen fra Kristianstad.
- Det er både et spørgsmål om at økonomisere med kræfterne i en meget lang sæson - specielt for nogle af dem, der har været hårdt belastet på klubplan - men i lige så høj grad at få prøvet nogle unge spillere af og nogle af dem, der ikke får så mange minutter på banen normalt.
- Jeg glæder mig til at se de nye spillere an i vores miljø og ikke mindst i to betydende kampe, siger Nikolaj Jacobsen i en pressemeddelelse.
Danmark møder Holland i Almere uden for Amsterdam onsdag 14. juni, mens holdet tager imod Letland på hjemmebane i Kolding 18. juni.
Landsholdstruppen ser således ud:
*Målmænd:
Jannick Green, Magdeburg.
Kevin Møller, Flensburg-Handewitt.
*Fløjspillere:
Casper U. Mortensen, Hannover-Burgdorf.
Magnus Landin, KIF Kolding København.
Hans Lindberg, Füchse Berlin.
Tim Sørensen, Kristianstad.
*Bagspillere:
Nikolaj Markussen, Bjerringbro-Silkeborg.
Michael Damgaard, Magdeburg.
Jacob Holm, Ribe-Esbjerg.
Rasmus Lauge, Flensburg-Handewitt.
Mads Mensah Larsen, Rhein-Neckar Löwen.
Martin Larsen, Aalborg Håndbold.
Niclas Kirkeløkke, GOG.
Henrik Møllgaard, PSG.
Peter Balling, TTH Holstebro.
*Stregspillere:
Anders Zachariassen, Flensburg-Handewitt.
Jacob Bagersted, Magdeburg.
Simon Hald, Aalborg Håndbold.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde