Nikolaj Jacobsens tropper taber til Frankrig i sommerkamp
Nikolaj Jacobsen så sit hold tabe med syv mål til Frankrig. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danmarks håndboldlandshold måtte se sig slået klart af Frankrig i en kamp i Caribien.
Danmarks håndboldlandshold for herrer led natten til søndag dansk tid et klart nederlag til Frankrigs verdensmestre.
I en sommerkamp i den caribiske varme tabte Nikolaj Jacobsens tropper med 23-30 efter 8-12 ved pausen.
Ifølge Dansk Håndbold Forbunds (DHF) hjemmeside var der ingen aircondition i hallen, og temperaturen var derfor ekstrem høj.
Under disse forudsætninger vendte Danmark 2-5 til føring på 7-5, men derfra var Frankrig bedst.
Holdet havde i det meste af anden halvleg en føring på tre til fem mål, og i slutningen blev den udbygget til slutresultatet.
Assistenttræner Henrik Kronborg sagde efterfølgende, at det var en stor oplevelse at spille under andre forhold end normalt.
- Selv om betingelserne var anderledes, var der dog på ingen måde tale om en sommerkamp. Der blev virkelig gået til den, og derfor var det også en rigtig fin landskamp, publikum blev præsenteret for.
- Med undtagelse af Valentin Porte kom Frankrig med hele arsenalet, og alle vores spillere kom også på banen, siger Henrik Kronborg til DHF's hjemmeside.
De to hold mødes i endnu en testkamp natten til torsdag dansk tid.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker