- Det er en kæmpe skuffelse, lyder det fra danskeren kort efter kampen.
Og Markussen havde da også været i en finale, der ud over mavesmerterne også gav smerter andre steder. Kiel spillede hårdt - og fik lov til det af det serbiske dommerpar.
- Vi vidste, det ville blive en hård kamp. Vi var stort set på udebane mod Kiel, og vi stiller med et meget smalt hold.
- Vi havde to skader på forsvaret, inden vi kom hertil. Alberto Entrerrios har ligget med høj feber hele natten, og jeg har haft dårlig mave siden fredag aften, fortæller Nikolaj Markussen.
De forskellige skader og sygdomme gjorde det umuligt for AGK's overmænd fra semifinalen at spille op med Kiel.
- Der var bare ikke mere at komme med. Vi gjorde alt, hvad vi kunne.
- For at slå Kiel hernede, så skal du præstere på topniveau, og vi kunne bare ikke mere, siger en træt Markussen.
Den måske største årsag til det hårde spil og spaniernes træthed var, at dommerne ikke dømte mod Kiels tacklinger - heller ikke når de sad i hovedregionen.
- Dommerne skal ikke være nogen undskyldning. Men selvfølgelig - når 20.000 mennesker hepper på Kiel, så er det svært at lade være med at lade sig påvirke, vurderer Nikolaj Markussen.
AG København vandt tidligere søndag de første Champions League-medaljer til klubben. De blev af bronze med en 26-21-sejr over Füchse Berlin.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker