Nilsson ude af VM
Foto: Sørensen, Jesper Nørgaard
Sørensen, Jesper Nørgaard
Thor-bryderen Rune Nilsson tabte sin ottendedelsfinale ved VM i brydning.
Efter en flot sejr i en spændende kamp mod Uzbekeren Sherzod Urguchev i første runde tabte Rune Nilsson sin anden kamp ved VM i brydning.
Den 23-årige Thor-bryder tabte 0-2, 0-7 mod koreaneren Hyo-Chul Cho.
Flere kampe blev det ikke til for Rune Nilsson. Koreaneren tabte nemlig senere sin kvartfinale til tyrkeren Nazmi Avluca.
Rune Nilssons anden og sidste kamp begyndte tæt, men sluttede med en overlegen koreaner. Første periode gik i parterre uden scoring, og Nilsson fik fordelen af at skulle forsvare sig. Men koreaneren fik ham samlet op og scoret to point.
I anden periode kom Rune Nilsson tidligt bagud 0-1 og fik senere et strafpoint imod sig til 0-2. Han var derfor pisket til angreb i parterre. Unægteligt en svær situation, når man begynder nederst. Her satte koreaneren trumf på med et flot greb til tre point. Han vandt perioden 7-0 og sejrede dermed på teknisk fald.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker