Nøddesbo: Det pinligste jeg har prøvet

Foto: Claus Fisker /Scanpix

Det var ikke nemt at få en reaktion fra de danske spillere lige efter kæmpenederlaget til Spanien i finalen ved håndbold-VM.

Offentliggjort Sidst opdateret

Størsteparten skyndte sig ud i omklædningsrummet, men Jesper Nøddesbo gav dog TV2 en kort kommentar.

- Alt gik galt, og vi mødte et bedre hold på alle fronter. Måden det skete på, var ikke i orden, lød hans vurdering af finalen.

Det havde ikke været sjovt at være en del af så ydmygende et nederlag, som det endte med at blive.

- Det er noget af det pinligste, jeg har været med til. Heldigvis var der ikke så mange, der så med, sagde han sarkastisk til TV2-reporteren, inden han forsvandt.

Jesper Nøddesbo lavede et enkelt mål i 19-35-nederlaget til Spanien.

/ritzau/