Nøddesbo slipper med skrækken efter blåt kort
Jesper Nøddesbo blev forvist til tilskuerpladserne i tirsdagens semifinalekamp mod Allborg, da han fik rødt kort. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
René Schütze/Ritzau Scanpix
BSV's Jesper Nøddesbo fik et blåt kort i tirsdagens semifinalekamp mod Aalborg, men slipper for karantæne.
Det gik vildt for sig, da Bjerringbro-Silkeborg tirsdag aften gæstede Aalborg Håndbold i den første DM-semifinale.
Så vildt, at BSV's Jesper Nøddesbo i anden halvleg fik vist både det røde og det blå kort af kampens dommere, da han havde ramt Aalborgs René Antonsen i maven med albuen i en kamp på stregen.
Det blå kort betyder, at en disciplinærinstans skal se episoden igennem og vurdere, om der skal tildeles en karantæne til spilleren.
Men efter kampen har dommerne valgt at trække det blå kort tilbage og ikke indberette sagen for instansen.
Det bekræfter dommerparret og Dansk Håndbold Forbund over for TV2 Sport.
Dermed slipper Nøddesbo for karantæne og kan være med, når der er returkamp søndag i Silkeborg.
Og det er gode nyheder for BSV, der har brug for den erfarne stregspiller i den anden semifinale, hvor holdet er tvunget til sejr.
Det blev nemlig til et nederlag på 30-33 tirsdag.
Vinder BSV kampen søndag, skal holdene ud i en tredje og afgørende kamp om en plads i årets DM-finale. Den mulige tredje kamp spilles i Aalborg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned