Nøgleordet er tålmodighed
Foto: Rikke Bisgaard har begyndt denne sæson stærkt. Fighteren fra Nordfalster har blandt andet scoret 13 mål i de første tre kampe.
Foto: Jan Knudsen (arkiv)
NFH har skudt alt for tidligt og uovervejet i de første kampe.
Forhastet angrebsspil kostede NFH sejren mod Roskilde i sidste uge. Specielt i kampens slutfase faldt afslutningerne for tidligt.
Tålmodighed har derfor været nøgleordet i NFH’s angrebstræning i den seneste uges tid.
- Jeg har stoppet træning hver gang, jeg har set en afslutning på anden aflevering. Når man gør noget på anden eller tredje aflevering, er forsvaret som regel oppe på dupperne. Der kommer lidt mere plads på sjette eller syvende aflevering, hvor forsvaret er faldet lidt ned, påpeger NFH-træner Susanne Møller Andersen.
Det betyder dog langt fra, at det hurtigt løbende hold skal spille langsommere.
- Vi skal ikke tage det tempo fra holdet, som jeg er så glad for. Men når vi ikke lykkes med kontrafasen, skal vi nogle gange slå bolden i gulvet og bygge ordenligt op, forklarer NFH-træneren.
Den forbedrede tålmodighed i angrebsspillet skulle gerne skinne igennem i dagens udekamp mod Øresund Håndbold. Det er et opgør med NFH som klare favoritter. Øresund er oprykkere og mangler p.t. sin største profil fra sidste sæson, Lene Møller. Hun er ude med en langtidsskade.
Der er kampstart kl. 14:30 i Nivå.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker