Spillerne rejser eller stopper og træneren har valgt at sige op. Dette er de triste kendsgerninger i Nordfalsters Sportsklub.
På et spillermøde torsdag aften i sidste uge kom det frem, at Nordfalster reelt råder over færre spillere end der kan tælles på én hånd til førsteholdet i Kvalifikationsrækken. Seks spillere, Pernille Graae Jensen (flyttet til Næstved), Ann Maya Andersen (Team Faxe), Maria Vedel (nedtrapning), Elsa Horn (gravid), Regina Rasmussen (nedtrapning) og Tine Jensen (nedtrapning) meddelte, at de ikke er til rådighed i denne sæson. Samtidig fortalte Ditte Sandvig, at hun kan spille første halvsæson og derefter skal ud at rejse til januar.
- Derfor var der ingen anden udvej end at meddele bestyrelsen, at vi ikke kan stille hold til Kvalifikationsrækken, siger Johnny Jørgensen, som ved samme lejlighed meddelte, at han stopper som træner i Nordfalster.
- Det er selvfølgelig beklageligt, at det er endt sådan - og blot en måned før turneringsstarten, men det ville ikke være forsvarligt at forsøge at gennemføre turneringen med så få spillere, erkender Nordfalsters seniorformand Martin Hansen, som føjer til, at klubben har underrettet såvel Lolland-Falsters Håndbold Forbund som Sjællands Håndbold Forbund, der administrerer Kvalifikationsrækken.
Jørgen Christensen, medlem af SHF’s turneringsudvalg oplyser, at forbundet finder et erstatningshold for Nordfalster, så rækken gennemføres med 12 hold.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub