Nordfalster vandt lokalopgør
Foto: Fra Nørre Alslevs opgør hjemme mod Systofte sidste weekend.
Fra Nørre Alslevs opgør hjemme mod Systofte sidste weekend.
Nordfalster slog lokalrivalerne fra Nørre Alslev fredag aften i den anden Play Off-kamp med 1-0 og rykkede op i LF-Serien, mens Nørre Alslev skal spille Serie 1.
Første opgør på Nørre Alslev Stadion tirsdag aften endte 0-0 og derfor var der lagt op til spænding fredag aften, da returopgøret skulle stå i Nørre Vedby.
Nordfalster fra Serie 1 og Nørre Alslev fra LF-Serien skulle nemlig spille Play Off-opgør om at spille i LF-Serien efter sommerferien.
Nordfalster vandt 1-0 i en meget tæt kamp, hvor den tidligere Nørre Alslev-bomber Jakob Andreasen dermed sendte sin gamle klub ned i Serie 1. Målet blev sat ind efter bare seks minutter. Gæsterne fra Nørre Alslev pressede på for udligning, især i anden halveg, men nærmere end et stolpeskud fra Bjørn Olsen kom Nørre Alslev ikke.
Dermed bytter de to klubber plads, således at Nordfalster kan skrive LF-Serie på visitkortet, mens det bliver til Serie 1 for Nørre Alslev.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde