Brøndby kom efter et par gode kampe i den forgangne uge ned på jorden igen, da holdet søndag led et 0-2-nederlag til AaB i SAS-Ligaen.
Nu gik det ellers lige så godt.
Brøndby fik for en uge siden sæsonens første sejr mod FC Midtjylland, og i torsdags kæmpede holdet sig videre i Europa League efter 2-2 ude mod polske Legia Warszawa.
Søndag kom Kent Nielsens mandskab dog ned på jorden igen, da AaB med en 2-0-sejr i en særdeles tempofyldt kamp kunne forlade Brøndby Stadion med alle tre point.
AaB grundlagde allerede efter tre minutters spil sejren, da svenske Andreas Johansson fik tid og plads af Brøndby-forsvaret og målmand Stephan Andersen til at heade et hjørnespark i nettet.
AaB's tidlige mål gjorde, at nordjyderne kunne indtage et mere defensivt udgangspunkt og lade et uskarpt Brøndby-hold om at holde fast i bolden. AaB holdt Brøndbys angrebsspil i et jerngreb, og selvom hjemmeholdet havde bolden mere end modstanderen, var det AaB der spillede bedst.
Det gav derfor også ganske god mening, at det var udeholdet, som på trods af et par pæne Brøndby-chancer i anden halvleg kunne afgøre kampen, da indskiftede Anders Due kunne sætte sidste fod på en AaB-kontra.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie