Nordkorea vil deltage ved sommer-OL i Tokyo
IOC-præsident Thomas Bach er i gang med et tredages besøg i Nordkorea. Fredag talte han med landets leder, Kim Jong Un, der kunne fortælle, at han gerne ser sit land deltage ved kommende olympiske begivenheder. Foto: Scanpix/Greg Baker
Scanpix/Greg Baker
Det isolerede land deltager ved OL i 2020 og vinter-OL i 2022, fortæller IOC-præsident efter møde i Nordkorea.
Nordkorea ønsker at deltage ved OL i Tokyo i 2020 og vinter-OL i Beijing to år senere.
Det oplyser præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, efter et møde med Nordkoreas leder, Kim Jong Un, i forbindelse med et påskebesøg i Pyongyang.
- Vi havde et meget frugtbart møde, hvor det stod klart, at den øverste leder har en vision for sportens betydning, når det kommer til uddannelse og sundhed, siger Thomas Bach.
Inden mødet havde IOC-præsidenten talt med Nordkoreas sportsminister og fået lovning på, at det isolerede land vil deltage i Tokyo og Beijing samt ungdommens olympiske lege.
- Dette engagement blev støttet fuldt ud af den øverste leder, Kim Jong Un, på et møde her til eftermiddag.
- Han forklarede, at sporten er en grundpille i hans politik for den fremtidige udvikling af Nordkorea, siger Thomas Bach.
Nordkorea har flere gange deltaget ved både sommer- og vinter-OL. Det var dog længe uvist, om Nordkorea ville deltage i det nyligt afholdte vinter-OL i sydkoreanske Pyeongchang.
IOC strakte sig langt for at få Nordkorea til at deltage. Det endte med, at Nordkoreas atleter marcherede ind til åbningsceremonien sammen med Sydkorea under et fælles flag.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde