Nordmænd lukker døren for agenter for at beskytte talenter
Det Norske Fodboldforbund har fokus på agenter og talentspejdere i disse år. (Arkivfoto). Foto: Marty Melville/Ritzau Scanpix
Agenter og talentspejdere får ikke adgang, når Det Norske Fodboldforbund ser de største talenter an.
Der har været for mange forstyrrelser, når de største norske fodboldtalenter har været samlet, og det vil Det Norske Fodboldforbund (NFF) nu lave om.
Blandt andet vil man beskytte spillere i alderen 14 til 16 år fra nysgerrige talentspejdere fra udlandet og agenter.
Derfor lukker man nu dørene til årets talentsamling i februar og marts, hvor fodboldforbundet ser landets måske kommende landsholdsstjerner an.
- Vi har diskuteret det i flere år, og det var ikke nogen nem beslutning, siger Håkon Grøttland, der er chef for den såkaldte Landslagsskolen, som er forbundets udviklingsprogram for talenter.
- Talentlejrene er et godt mødested og referencearena for spillernes trænere, og der er mange stolte forældre, der ønsker at se på. På den anden side er der behov for ro og minimalt med forstyrrelser, når vi samler de største talenter.
- Det er også en faktor, at antallet af agenter og talentspejdere fra udenlandske klubber er blevet øget, siger Håkon Grøttland.
I Norge har der i det seneste års tid været stort fokus på, at agenter og talentspejdere fylder mere og mere ved talentsamlinger som de her omtalte.
I efteråret fortalte NFF til norsk TV 2, at man var bevidst om, at der var mange agenter og talentspejdere til stede ved samlingerne, men at man ikke ville lukke dørene.
Det har forbundet nu ændret holdning til.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned