Nordmakedonsk målræv sender sit land til EM for første gang
Jublen ville ingen ende tage, da Nordmakedonien torsdag aften besejrede Georgien 1-0 i EM-kvalifikationen. Foto: Irakli Gedenidze/Reuters
Irakli Gedenidze/Reuters
For første gang i landets historie er Nordmakedonien klar til en slutrunde efter en sejr over Georgien.
Hvis de fester lidt ekstra i Nordmakedoniens hovedstad, Skopje, torsdag aften, er det til at forstå.
For første gang i Nordmakedoniens historie er landet klar til en slutrunde. Det står klar, efter at landsholdet torsdag aften besejrede Georgien 1-0 på udebane i kvalifikationskampen til EM.
Den erfarne målræv Goran Pandev scorede kampens eneste mål, da Genoa-angriberen med en fortid i storklubber som Inter og Napoli prikkede bolden i nettet ti minutter inde i anden halvleg.
Den 37-årige angriber fik debut i 2001 og har i alt spillet 109 kampe og scoret 35 mål for landsholdet, som tidligere gik under navnet Makedonien.
Dermed er der sat navn på 21 af de 24 hold, der skal deltage i næste års EM-slutrunde.
Torsdag aften spilles der yderligere tre opgør, hvor der uddeles tre billetter til slutrunden. Ungarn møder Island, Nordirland tager imod Slovakiet, mens Serbien tørner sammen med Skotland.
Allerede nu står det dog klart, at Nordmakedonien havner i gruppe C, hvor Holland, Ukraine og Østrig også befinder sig.
EM skulle være afviklet i sommer, men coronapandemien tvang arrangørerne til at udsætte den store sportsbegivenhed med et år.
I stedet skal EM-slutrunden spilles fra 11. juni til 11. juli næste år. København er en af 12 europæiske værtsbyer.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker