Nordmand vender OB ryggen og tager hjem
Espen Ruud - hjem til fosterlandet. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Jens Dresling/POLFOTO
Nordmanden Espen Ruud skal spille for Odd i sit hjemland fra årsskiftet. Dermed forlader han OB efter seks år.
Nordmanden Espen Ruud er tabt for superligaklubben OB.
Den 30-årige forsvarsklippe har skrevet kontrakt med sin gamle norske klub Odd, og her blev han præsenteret tirsdag.
- Odd var klubben, jeg ville spille for i Skandinavien. Nu er jeg vældigt glad for at være tilbage. Jeg har haft mine bedste år i Danmark, men jeg har stadig meget at tilbyde, siger Espen Ruud ifølge det norske nyhedsbureau NTB.
Han spillede i den norske klub fra 2003 til 2008, og har nu lavet en kontrakt for de kommende fem år.
Espen Ruud kom til OB i 2008. Hans kontrakt udløb i sommer, hvor han i første omgang håbede på en aftale med en klub et andet sted i Europa. Da det ikke skete, lavede han en ny kortvarig aftale med OB. Den aftale udløber ved årsskiftet.
OB har haft en tung sæsonstart i Superligaen med kun fire sejre i 15 kampe. Holdet er tredjesidst i tabellen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde