Nordsjælland må undvære tre mod Hobro
De tidligere danske mestre fra FC Nordsjælland har en decimeret trup, når holdet skal rejse sig fra sæsonåbner
De tidligere danske mestre fra FC Nordsjælland tabte 0-3 til Randers, da Superligaen havde sæsonpremiere med forårets første danske fodboldkampe i sidste weekend.
Når FCN skal rejse sig fra det resultat i lørdagens superligakamp i Hobro, er det med en decimeret trup. Patrick Mtiliga og Pascal Gregor har nemlig karantæne, mens Uffe Bech fortsat er ude med en skade.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside fredag.
FC Nordsjællands Lasse Petry ser frem til, at spillerne fra Farum-holdet kan få vasket den lunkne sæsonstart af sig.
- Vi har trænet fint de seneste dage, og har ret hurtigt lagt Randers-kampen bag os. Vi har fokus på at revanchere os mod Hobro, og også i de efterfølgende kampe.
- Selvfølgelig var det et hårdt slag at få, men vi har en stærk trup med mange dygtige spillere. Vi har også leveret rigtig godt spil i mange af træningskampene, så én kamp skal ikke slå os ud, siger Lasse Petry til bold.dk.
Før weekendens spillerunde er FC Nordsjælland nummer seks i Superligaen med 25 point for 18 kampe. Hjemmeholdet Hobro er nummer ni med fire point færre.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned