Nordsjælland-profil jagter fortsat bronzemedaljer
- Vi skal stadig jagte bronzemedaljerne og vinde flere kampe i denne sæson, end vi gjorde sidste sæson, siger Mikkel Damsgaard. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
FC Nordsjællands Mikkel Damsgaard har ikke opgivet håbet om bronzemedaljerne, som han fortsat vil jagte.
Bronzehåbet led et alvorligt knæk for FC Nordsjælland, da holdet onsdag tabte 1-2 ude til bronzekonkurrenten AGF.
Dermed er Nordsjælland nu ni point fra tredjepladsen, som AGF aktuelt er placeret på.
Det får dog ikke FC Nordsjælland-profilen Mikkel Damsgaard til at opgive håbet om at nå tredjepladsen.
- Vi skal stadig jagte bronzemedaljerne og vinde flere kampe i denne sæson, end vi gjorde sidste sæson, siger Damsgaard.
Sidste år lykkedes det nemlig kun FCN at vinde en enkelt kamp i mesterskabsspillets ti kampe, og det gjorde, at holdet endte på sjettepladsen.
FCN-mandskabet var udfordret i onsdagens opgør mod AGF, og i størstedelen af kampen havde Nordsjælland svært ved at skabe åbne målchancer.
Det skal der ifølge Damsgaard gøres noget ved, hvis holdet skal have forhåbninger om bronzemedaljer.
- Vi har store forventninger til os selv, og vi skal gøre det meget bedre, end vi gjorde mod AGF, siger han.
AGF har naturligvis også store forhåbninger om bronzemedaljer.
Holdet er på tredjepladsen med otte point ned til Brøndby IF på fjerdepladsen og ni point til FC Nordsjælland.
Det får dog ikke Jakob Ankersen, som scorede det ene AGF-mål i onsdagens sejr, til at tænke for meget på medaljer.
- Det er klart, at jo flere point vi kan skrabe sammen, jo bedre er det, og så må vi se, hvor vi ender.
- Men det er rart at vide, at vi kan bide skeer med de store hold, som bliver spået gode chancer i mesterskabsspillet, siger Ankersen.
Der resterer otte kampe af mesterskabsspillet, og hvis AGF ender med at vinde medaljer, vil det være første gang siden 1996/1997-sæsonen, hvor holdet fik bronzemedaljer.
Senest vandt FC Nordsjælland bronzemedaljer i sæsonen 2017/2018.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde