Norge får nej til at blive i EM-coronaboble i Kolding
Norges håndboldkvinder spillede sig lørdag aften i EM-semifinalen, der skal afvikles i Herning. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Norges landshold skal flyttes til Herning for at deltage i EM-afgørelsen, men ville helst blive i Kolding.
Med en sejr på 36-25 over Kroatien spillede Norges håndboldkvinder sig lørdag aften i semifinalen ved EM, der afholdes i Danmark.
Det betyder, at holdet onsdag skal flyttes til Herning og forlade den coronaboble i Kolding, som holdet har befundet sig i de seneste uger.
Norge havde foretrukket at blive i Kolding, men fik nej af Det Europæiske Håndboldforbund (EHF).
- På alle måder havde det været lettest at blive her. Helt klart, siger Norges landstræner, Thorir Hergeirsson, ifølge NTB.
De tre bedste hold fra den mellemrundegruppe, som spiller i Kolding, skal flytte til Herning, hvor den anden halvdel allerede befinder sig.
Oprindeligt skulle Kolding-halvdelen have spillet i Norge, men nordmændene trak sig som medværter få uger før slutrunden.
Modsat Kolding er Herning en af de kommuner, som er underlagt myndighedernes skærpede coronarestriktioner, der blandt andet betyder, at restauranter og barer er lukkede.
Alle håndboldlandsholdene er isoleret på deres egen etage på deres hotel under håndbold-EM. De må ikke forlade etagen, men spillerne må gerne færdes sammen, så længe de bruger mundbind og håndsprit.
På trods af de meget aflukkede rammer melder Hergeirsson om god stemning i den norske trup.
- Så det handler om, at det ikke skal blive alt for hyggeligt. Det gør ikke noget, at der er nogle små udfordringer. Det skærper folk, siger landstræneren.
Norge har en sidste gruppekamp mod Ungarn, men er allerede nu sikker på at vinde gruppen.
om
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker