Norge har givet Pytlick opskriften mod Rumænien
Norge har givet Pytlick opskriften mod Rumænien Foto: POLFOTO/Lars Poulsen
POLFOTO/Lars Poulsen
Højt tempo og en aggressiv kontrafase bliver to af Danmarks våben i EM-kampen mod Rumænien tirsdag aften.
Hvis de er nervøse i den danske EM-lejr i Debrecen før mødet med Rumænien tirsdag aften, skjuler de det godt.
Stemningen var i hvert fald alt andet end anspændt ved formiddagens lette træning, hvor spillerne var igennem et let styrkeprogram, der ikke gav meget sved på panderne.
Mens sportschef Ulrik Wilbek fordrev tiden med at fortælle anekdoter og genere Anne Mette Hansen i en jongleringsøvelse, trissede landstræner Pytlick afslappet rundt med hænderne i lommerne og lignede en mand, der har en plan.
Videostudier af Norges storsejr mod rumænerne i søndags har givet den danske landsholdschef masser af brugbar viden før opgaven mod østeuropæerne.
- Rumænien har mange rutinerede spillere, der har prøvet rigtig meget, og det undrede mig, at de faldt sådan sammen mod Norge. Det skal vi lade os inspirere af, for vores spil ligner nordmændenes meget, siger Jan Pytlick.
Rumænerne har gennem årene været en hård modstander for Danmark, men at dømme efter østeuropæernes premierekamp er der måske mindre at frygte denne gang.
Norge var i hvert fald overlegen fra første sekund og havde vundet større end 27-19, hvis de norske spillere ikke havde sparet på ressourcerne i det sidste kvarter.
Men Pytlick forventer trods alt, at hans spillere får det sværere.
- Vi kan nok ikke bare sætte rumænerne af, som Norge gjorde. Der skal helt sikkert slides for det, siger han, men noterer sig dog, at tirsdagens modstander så ud til at have problemer, når tempoet blev skruet i vejret.
- Norge gjorde det godt og ramte rumænerne med deres stærke kontrafase. Det er normalt også en af vores styrker. Da Rumænien kom bagud, slog nogle af spillerne op i banen, og de virkede nervøse, konstaterer Pytlick.
Landstræneren har altså en slagplan, og hvis alt går vel, vil danskerne have fordoblet pointhøsten til fire, når kampen mod Rumænien er overstået ved 20-tiden tirsdag aften.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned