Norge presser Danmark ned i tabellen ved ishockey-VM
Danmark har nu kun to hold under sig i den jævnbyrdige VM-gruppe A efter en norsk 4-2-sejr over Kasakhstan.
Det norske ishockeylandshold er kommet på rette spor ved VM i Rusland efter åbningsnederlaget til Danmark.
Tirsdag vandt Norge den anden kamp i træk, da Kasakhstan blev slået med 4-2.
Landstræner Roy Johansen var bagefter lettet, da risikoen for nedrykning nu er kraftigt minimeret for Norges vedkommende.
- Nu skal der meget til, før vi rykker ud. Det kan ske, men chancen er mindre, siger Johansen ifølge NTB til Eurosport.
- Det var nervøst, og vi følte, at det blev farligt hver gang, at de kom ind i vores zone. Vi kontrollerede dele af kampen, men var ikke effektive. Derfor var det spændende hele vejen, siger han.
Sejren over Kasakhstan betyder, nordmændene rykker forbi Danmark i den jævnbyrdige gruppe A, hvor holdene har det med at slå hinanden på kryds og tværs.
Efter tre VM-kampe har Norge fem point på fjerdepladsen, der giver adgang til kvartfinalerne. Danmark har foreløbig sat fire point ind på VM-kontoen med en 3-0-sejr over Norge og et overtidsnederlag til Schweiz.
En stor del af Danmarks videre skæbne bliver afgjort i kampene mod de øjeblikkelige bundhold Kasakhstan og Letland, der hver har to point. Sejre vil sende Danmark i retning af kvartfinalerne, mens nederlag vil sende danskerne i nedrykningsfare.
Danmark møder torsdag værtsnationen Rusland i holdets fjerde kamp.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned