Norge havde lørdag i modsætning til Danmark held med at drille en nordisk storebror ved VM i ishockey.
Nordmændene, hvis bedste resultat i nyere tid er kvartfinalepladsen i 2008, besejrede Sverige med 5-4 efter straffeslag.
Svenskerne, der ganske vist stiller med et afbudsramt VM-hold, var storfavoritter til at vinde kampen, men kunne ikke udnytte sin på papiret langt større bredde.
Nordmændene lignede endda et hold, der var ude af kampen efter første periode, hvor stillingen var 3-1 til svenskerne.
Men to norske mål i to overtalssituationer bragte balance i regnskabet, og selv om svenskerne bragte sig foran endnu engang, udlignede Anders Bastiansen fem minutter før tid.
Fem minutters overtid rakte ikke til at finde en vinder, og så skulle kampen afgøres i straffeslag.
Her kunne Sveriges målmand Erik Ersberg ikke forhindre nordmændene i at score to gange, mens Lars Haugen blev helten i den anden ende, da han nappede to svenske forsøg.
I puljens anden kamp vandt USA komfortabelt med 5-1 over Østrig.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde