Norge Heidi Løke, søndag i EM-finalen mod Spanien i Budapest. Foto: Tibor Illyes/MTI/POLFOTOTibor Illyes/MTI/POLFOTO
Norge besejrer Spanien 28-25 i kvindernes EM-finale i håndbold og er europamester for sjette gang i historien.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
For to år siden måtte Norge aflevere det EM-trofæ i kvindehåndbold, som Danmarks nordlige naboer ellers havde haft stående i pokalskabet siden 2004.
Men søndag aften blev det hentet hjem igen, da nordmændene vandt europamesterskabet med finalesejr på 28-25 over Spanien.
Det er Norges sjette EM-guld, og det er nationens anden finalesejr over Spanien.
Det var dog en del mere spændende end i 2008, hvor slutstillingen blev 34-21. Denne gang var spanierne langt bedre med, og var også det klart bedste hold i første halvleg.
Det spanske forsvar gjorde det svært for skandinaverne. Målvogter Carmen Navarro, der også stod godt, da Spanien sendte Danmark ud af turneringen, gjorde det fremragende.
Annonce
En stribe gode redninger i begyndelsen bragte Spanien i front 7-3, og holdet var i teten indtil pausen, hvor stillingen var 12-10.
Så vågnede nordmændene imidlertid op. Træner Thorir Hergeirsson brugte hele bænkens bredde, mens hans spanske kollega Jorge Duenas holdt fast i sine stamspillere, hvis kræfter dog langsomt blev brugt op.
Norge fik udlignet tidligt i anden halvleg og fik i kraft af sit stærke kontravåben og keeper Silje Solberg kontrol over kampen.
En norsk udvisning i slutfasen skabte spænding, men spanierne kom aldrig tættere på end 25-26, og så kunne nordmændene lade sig hylde efter en turnering, hvor de kun tabte den ubetydelige mellemrundekamp mod Ungarn.
Norge Heidi Løke, søndag i EM-finalen mod Spanien i Budapest. Foto: Tibor Illyes/MTI/POLFOTOTibor Illyes/MTI/POLFOTO
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub