Norges landstræner er nervøs før EM-semifinale
Det er den almindelige opfattelse, at det norske kvindelandshold i fodbold indtager favoritrollen i aftenens EM-semifinale mod Danmark i Norrköping.
Norges landstræner, Even Pellerud, er dog ikke rolig før kampen mod danskerne.
- Jeg kan forstå, at nogle siger, vi er favoritter, og det må vi acceptere. Men kampen handler om, hvad vi kan nu, ikke om hvad vi har gjort tidligere, siger han til den norske avis VG.
- Vi er altid nervøse og aldrig rolige. Vi er altid bange for den næste kamp, og vi baserer ikke forberedelserne på, om man tror, at man er bedst, siger han.
Mens Norge har vundet tre kampe og spillet en enkelt uafgjort ved EM-turneringen i Sverige, så er Danmark nærmest mirakuløst kommet frem til semifinalerne via tre uafgjorte kampe og et nederlag i effektiv spilletid.
- De er kommet så langt uden at vinde kampe. Men det kunne have været meget anderledes, hvis de havde slået Sverige i den første kamp, som jeg også mener, at de burde have gjort.
- De har hele tiden måtte kæmpe og har måske ikke fået gang i det flotte pasningsspil, som de er kendt for, siger Even Pellerud.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker