Norges langrendskvinder sprinter sig til guld
Norge har kigget langt efter tidligere tiders succes på langrendsløjpen ved OL i Sotji.
Onsdag blev noget af krisesnakken manet i jorden, da Norges kvinder vandt sprintstafetten i suveræn stil.
Marit Bjørgen og Ingvild Flugstad Østberg førte nemlig fra start til slut, og Marit Bjørgen var i mål ni sekunder hurtigere end Kerttu Niskanen fra Finland efter seks ture rundt på den korte løjpe.
Sverige snuppede bronze, da Stina Nilsson overrumplede sin tyske modstander og sprintede forbi tyskeren på opløbsstrækningen.
Først og fremmest var det den stærke Marit Bjørgen, som på sine ture hele tiden tog afstand til konkurrenterne, mens Ingvild Flugstad Østberg formåede at holde afstanden.
Også i de indledende løb på vej mod finalen virkede nordmændene som om de havde styr på situationen.
Dårlig smøring har ellers fået skylden for de norske langrendsløberes manglende succes. Nu er den snak formentlig slut med nogle dages medaljeregn.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned