Norman og Mørkøv bliver par nummer 7 i København
Lasse Norman Hansen, der i sommer vandt bronze i omnium og med det danske 4000-meter-hold, skal til januar køre det københavnske seksdagesløb som en del af det ikoniske par nummer 7. Michael Mørkøv bliver ligesom i 2013 hans makker. (Arkivfoto). Foto: Polfoto/Khan Tariq Mikkel
Polfoto/Khan Tariq Mikkel
Vinderne af seksdagesløbet i 2013, Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv, genforenes som par nummer 7.
Cykelrytterne Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv bliver par nummer 7 i det københavnske seksdagesløb.
Det er anden gang, at de to ryttere skal køre med det mytiske nummer på trøjen.
Norman og Mørkøv vil om to måneder forsøge at gentage bedriften fra 2013, hvor duoen vandt i Ballerup Super Arena.
- Lasse er en makker af høj kvalitet, det så vi senest ved OL i sommer, så vi har gode forudsætninger for at kunne vinde igen, som vi gjorde i 2013, siger Michael Mørkøv (Katusha) i en pressemeddelelse.
Lasse Norman (Stölting), der vandt to bronzemedaljer på banen ved OL i Rio, ser ligesom Mørkøv frem til samarbejdet.
- Det var en fantastisk oplevelse at køre som par nummer 7 og vinde med Michael i 2013, siger han.
2016-udgaven af det københavnske seksdagesløb blev vundet af Alex Rasmussen og Jesper Mørkøv, der udgjorde par nummer 7. Jesper Mørkøv er bror til Michael Mørkøv.
Seksdagesløbet afvikles fra 26. til 31. januar.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker