Nørre Alslev har fundet ny træner

I fem og et halvt år har Per Kristensen stået i spidsen for Nørre Alslevs LF-seriehold, men når denne halvsæson slutter, takker den rutinerede og altid rolige fodboldtræner af.

Ny træner bliver Kenn Rye Andersen. Han er forstander på Gunslevholm Idrætsefterskole, DBU-instruktør, tidligere unionstræner og træner p.t. Nørre Alslev og Eskilstrups fælles U/17-hold, som er særdeles talentfuldt.

- Per er den bedste træner, vi nogensinde har haft. Men når nu vi skal have ny træner, kan det ikke blive bedre end Kenn Rye, siger Nørre Alslevs sportschef Per “PC“ Christensen og uddyber:
- Kenn har alle de kvaliteter, der skal til. Han er uddannet inden for DBU, han kender alle de unge spillere, og han vil også kunne bringe lidt nytænkning.

Aftalen mellem NAB og Kenn Rye gælder i første omgang for et år.

Kenn Rye Andersen overtager klubbens LF-seriehold ved årsskiftet.

Offentliggjort Sidst opdateret