Den World Cup-førende normand Petter Northug viste på årets første dag, hvorfor han for tiden er den bedste langrendsløber i verden.
Northug vandt i tyske Oberhof således prologen i Tour de Ski. Nordmanden var på de 3,75 kilometer blot 0,8 sekunder hurtigere end svenskeren Marcus Hellner, men tyskeren Axel Teichmann blev treer - han var to sekunder langsommere end nordmanden.
Blandt de 87 startende på prologen var de to danskere, Jonas Thor Olsen og Sebastian Sørensen, blandt de langsomste. I tiden 8.33,1 minutter sluttede Jonas Thor Olsen på næstsidstepladsen, hvor han var næsten et minut efter Northug. Lidt bedre gik det for Sebastian Sørensen, der blev nummer 83 i tiden 8.28,7 minutter.
Jonas Thor Olsen sluttede sidste år på en samlet næstsidsteplads i Tour de Ski, mens det året forinden blev til en sidsteplads. Den forsvarende Tour de Ski-mester, schweizeren Dario Cologna, blev nummer fire i prologen - 2,5 sekunder fra Northugs tid. Hos kvinderne vandt Petra Majdic fra Slovenien prologen. Kvindernes forsvarende mester, finske Virpi Kuitunen, lagde ud i 15. bedste tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker