Norsk back forstærker FCK inden derby mod Brøndby
Ståle Solbakken har igen en højreback til rådighed, da Tom Høgli er blevet sin skade kvit inden Brøndby-derby.
FC Københavns norske manager, Ståle Solbakken, kan se frem til søndagens derby mod Brøndby med mere ro i sindet.
Efter lørdagens træning kunne han udtage en trup, der igen tæller en reel højreback. Nordmanden Tom Høgli er blevet sin skade kvit. Reserven til positionen Christoffer Remmer er fortsat skadet.
I de seneste kampe mod AaB og HJK Helsinki i Europa League har den ghanesiske midtbanespiller Daniel Amartey ageret vikar som højreback, men det ville han ikke kunne søndag, da han afsoner karantæne efter for mange gule kort.
Han er ellers den eneste markspiller, der har spillet samtlige ligakampe for FCK i denne sæson.
På de offensive positioner har Solbakken også flere alternativer, da belgieren Steven De Ridder er kommet sig ovenpå sin skade.
Søndagens kamp i Telia Parken begynder klokken 16.30.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker