Norsk bjerghåb kører videre i Touren trods albuebrud
Tour de France 2023 sluttede for Richard Carapaz (EF), inden løbet rigtig kom i gang. Foto: Benoit Tessier/Reuters
Torstein Træen styrtede på lørdagens 1. etape af Tour de France, men kan køre videre, meddeler Uno-X-holdet.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det norske Uno-X-holds bjergrytter Torstein Træen kører videre i Tour de France, selv om han pådrog sig et mindre brud på albuen efter et styrt på lørdagens 1. etape.
Det oplyser Uno-X ifølge det norske nyhedsbureau NTB inden 2. etape søndag.
- Torstein fik en god nats søvn og har responderet godt på behandlingerne i nat og i morges. Vi bad ham om teste noget på cyklen i morges, og han bestod uden problemer, lyder det i en udtalelse fra Uno-X.
Træen var tvivlsom til at kunne fortsætte efter lørdagens etape af Tour de France, som er nordmandens debut i grand tour-sammenhæng.
- Selv om der er noget ubehag, er Torstein og vi glade for, at han starter i dag, og vi vil fortsætte med at følge ham gennem etapen og de efterfølgende dage, oplyser det norske hold.
Annonce
På tv-billeder kunne det Træen ses i vejkanten under 1. etape, mens han ventede på assistance med sin danske hjælper Anthon Charmig som selskab.
Sammen med Tobias Johannessen er Træen udset som holdets esser i bjergene. Træen sluttede senest på en samlet ottendeplads i det bjergrige opvarmningsløb Critérium du Dauphiné.
Årets Tour de France blev skudt i gang lørdag. Foto: Benoit Tessier/Reuters
Uno-X stiller til start med to danske ryttere. Foruden Charmig er det Jonas Gregaard, der viste sig frem i et udbrud på lørdagens etape.
Mens Træen fortsætter i løbet, så gik det værre for spanske Enric Mas og Richard Carapaz fra Ecuador, som også styrtede på 1. etape. Duoen bejlede til en plads på podiet.
Movistar-rytteren Mas stod i vejkanten og tog sig til skulderpartiet, inden han besluttede sig for ikke at køre videre lørdag. Movistar meddelte lørdag på Twitter, at Mas har pådraget sig et brud på højre skulder.
Mas styrtede sammen med Magnus Corts EF-kaptajn, Carapaz, som så ud til at have store smerter i knæet. Der gik længe, før ecuadorianeren kom op på cyklen, men det lykkedes, og han trillede i mål. Men lørdag stod det fast, at han heller ikke fortsætter efter et mindre brud på en knæskal.
Carapaz sluttede på tredjepladsen i 2021-udgaven af Tour de France, hvor han blev overgået af Tadej Pogacar (UAE Emirates) og Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma).
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde