Norsk fodbold dropper muligt VM-boykot
Erling Haaland og resten af det norske landshold har i forbindelse med flere landskampe i foråret forsøgt at gøre opmærksom på forholdene i Qatar, der er vært for VM næste år. Foto: Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix
Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix
Et flertal i norsk fodbold bestemte søndag, at Norge ikke skal boykotte VM-slutrunden i Qatar næste år.
Norge boykotter ikke VM i fodbold næste år.
Det står klart efter en ekstraordinær samling af parterne i norsk fodbold søndag.
Her stemte 368 imod en eventuel boykot, mens 121 stemte for. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Mens det altså ikke ender med en boykot, så har et flertal søndag stemt for, at Det Norske Fodboldforbund (NFF) skal rette kritik mod Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) for at tildele Qatar VM-værtskabet på næste Fifa-kongres, samt at der skal lægges pres på Qatar gennem dialog og krav om forbedringer.
- Der er ingen vindere eller tabere i denne sag. Vi vil tage initiativ til at skabe en dialog med dem, der støttede en boykot, så vi står sammen, om det vi skal gøre fremover, siger Terje Svendsen, der er præsident i NFF, som var imod en boykot.
I marts blev det besluttet, at spørgsmålet om en mulig norsk boykot skulle behandles på søndagens ekstraordinære generalforsamling i NFF.
For at skabe de bedste forudsætninger til at træffe en beslutning om VM nedsatte NFF i marts et bredt sammensat udvalg, der skulle belyse alle sider af en mulig boykot. Et flertal i udvalget kom i maj frem til, at en boykot ikke var vejen frem.
Debatten om en mulig boykot af VM i Qatar startede, da flere norske topklubber i slutningen af februar opfordrede fodboldforbundet til ikke at deltage i VM-slutrunden, skulle Norge kvalificere sig.
Det skete i kølvandet på en rapport fra den britiske avis The Guardian, der viste, at flere end 6500 migrantarbejdere fra Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka er døde i Qatar, siden landet i 2010 fik tilkendt værtskabet for VM.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde