Norsk fodbold indfører ekstra transfervindue
Det Norske Fodboldforbund håber på at kunne starte Eliteserien op i slutningen af maj. (Arkivfoto) Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters
Piroschka Van De Wouw/Reuters
De norske klubber får en ekstra mulighed for at købe og sælge spillere, fordi al aktivitet er sat på pause.
Norsk fodbold indfører et tredje transfervindue i 2020-sæsonen.
Det skriver NTB.
Der er i forvejen to transfervinduer i norsk fodbold. Et før sæsonen, som er i gang lige nu og udløber natten til onsdag, samt et i sommerpausen.
Men klubber får nu altså en ekstra mulighed for at købe og sælge spillere forud for den kommende sæson, hvis start er blevet udsat på grund af coronavirus.
Det er endnu ikke besluttet, hvornår det tredje transfervindue vil være åbent, men det vil vare to uger og blive placeret før sæsonstart, lyder det.
Som følge af det ekstra transfervindue vil sommerens ditto blive forkortet fra fire til to uger.
Den bedste norske fodboldrække, Eliteserien, skulle have været skudt i gang i starten af april. Det Norske Fodboldforbund (NFF) har senest meldt ud, at håbet er, at bolden kan rulle i slutningen af maj, såfremt myndighederne letter på restriktioner i forbindelse med coronavirus.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie