Norsk klub skal begynde kamp med keeperen på bænken
En bizar målmandssituation gør at den norske ligaklub Stabæk mandag må indlede kampen med en markspiller på mål og målmanden på udskiftningsbænken.
Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Stabæks førstemålmand Mande Sayouba er rejst til VM med Elfenbenskysten, andenmålmanden har karantæne efter en udvisning og tredjemålmanden er kun 19 år og urutineret.
Derfor har Stabæk hentet en tidligere ligamålmand, Espen Isaksen, ind for en enkelt kamp. Isaksen har stoppet sin aktive karriere og er træner.
Her bliver reglerne imidlertid besværlige, for de siger, at amatørspillere, som hentes ind for enkeltkampe kun må bruges som indskiftere.
Derfor må Stabæk indlede kampen med en markspiller i målet, og skifte ham ud med Isaksen så snart det lader sig gøre. Stabæk spiller hjemme med Start mandag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker