Norsk komet bomber videre og sætter flot rekord
Erling Braut Haaland er nu oppe på 27 mål i 19 kampe i denne sæson. (Arkivfoto) Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Med sit mål mod Genk onsdag blev Erling Braut Haaland den første teenager til at score i fem CL-kampe i træk.
Erling Braut Haaland har været ustyrlig i denne sæson.
Onsdag blev den kun 19 år gamle nordmand den første teenager nogensinde til at score i fem kampe i træk i Europa Cuppen/Champions League, da han sendte bolden i mål og gjorde det til 4-1 i sejren på samme.
Det skriver BBC.
Samtidig blev Haaland den første til at score otte mål i sine første fem kampe i turneringen. Dermed overgik han Harry Kane og Diego Costa, der begge scorede syv mål i deres første fem Champions League-optrædener.
Som om det ikke var nok, så blev nordmanden onsdag del af en eksklusiv klub af spillere, der har scoret i hver af de første fem kampe i et Champions League-gruppespil.
Det er det kun Alessandro Del Piero, Sergei Rebrov, Neymar, Cristiano Ronaldo og Robert Lewandowski, der tidligere har formået. Sidstnævnte har ligesom Haaland gjort det i denne sæson.
Målet mod Genk bringer den norske bomber op på 27 mål i 19 kampe på tværs af alle turneringer i denne sæson.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet