Norge risikerer at undvære deres førstevalg i målet, Jon Knudsen, i den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Danmark i Oslo den 26. marts.
Stabæk-keeperen har ifølge Dagbladet brækket fingeren under træning.
- En knogle, som sidder i håndfladen, kan have fået en lille revne, skriver Knudsen selv i en sms til avisen.
Målmandstræner Pål Albertsen var til stede og forklarer, hvordan uheldet skete:
- Han fik en bold, som ramte forkert på fingeren, og så begyndte den at hæve, siger han.
Jon Knudsen har været Egil "Drillo" Olsens førstevalg i efterårets tre EM-kvalifikationskampe, hvor han kun lod to mål slippe forbi.
Skaden er så ny, at ingen i den norske landsholdsledelse har nået at forholde sig til den, men det betyder formentlig, at enten Espen Bugge Petersen fra Molde eller Rune Jarstein fra Viking overtager pladsen i målet.
Og selv om sidstnævnte har været skadet i længere tid, stod han for nylig i en træningskamp mod Start.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned