Norsk landstræner lettet efter sejr: - Vi så nervøse ud
Norges landstræner, Thorir Hergeirsson, er lettet efter holdets sejr mod Danmark fredag aften. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Norges svage start mod Danmark i EM-semifinalen var muligvis på grund af nerver, siger holdets landstræner.
Norges landstræner, Thorir Hergeirsson, er lykkelig og lettet over, at hans tropper fredag spillede sig i EM-finalen på bekostning af Danmark.
Lykkelig, fordi Norge for første gang siden 2017 står i en stor slutrundefinale.
Lettet, fordi Danmark særligt i første halveg så ud til kunne stjæle finalepladsen fra nordmændene.
Det fortæller han efter kampen til norsk TV3.
- Jeg er stolt af hele banden. Vi viste god holdmoral og vilje. I første halvleg spillede vi med håndbremsen trukket, og jeg må spørge, om frygten for at tabe til Danmark var større end lysten til at vinde, siger Hergeirsson.
- Det så sådan ud. Vi holdt især igen i angrebet, tilføjer han.
Den islandske træner kunne dog se sit mandskab kæmpe sig lige så langsomt tilbage i kampen, og han er især tilfreds med, at holdet blev ved med at kæmpe trods den dårlige indledning.
- Vi var med i kampen, selv om vi ikke ramte vores niveau. Vi vidste, at vi kunne gøre det bedre, og i anden halvleg fik vi smilet frem, siger Hergeirsson.
Ifølge Norges anfører, Stine Bredal Oftedal, skyldtes Danmarks indledende dominans, at Norge var overtændte til opgøret mod deres naboland.
- Vi ville rigtig mange ting. Så det blev måske en smule for nervøst. Men jeg er så utrolig glad for, at det lykkedes os at vende det, sagde hun efter kampen.
Norge møder søndag Frankrig i EM-finalen, samme dag som Danmark skal spille om bronzemedaljer mod Kroatien.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde