Norsk langrendsnedtur - schweizisk guld

Norske Petter Northug er det helt store langrendsnavn ved OL i Vancouver. Men selvom nordmændene snakker om, at han på sigt måske kan slå legendariske Bjørn Dæhlies medaljerekord, var der ikke meget guldtriumf over sidste års tredobbelte verdensmester under mandagens 15 kilometer langrendskonkurrence i fri stil.

24-årige Northug sluttede langt tilbage i feltet, og Norge som helhed leverede en af landets svageste præstationer på herresiden nogensinde. Bedste mand blev Tord Asle Gjerdalen, og han sluttede uden for top-25.

Konkurrencen blev vundet af schweiziske Dario Cologna, der sidste år snuppede den samlede World Cuppen i langrend netop foran Northug. Det var den første schweiziske guldmedalje i langrend nogensinde.

Sølvet blev vundet af Pietro Piller Cottrer fra Italien og bronzen af Lukas Bauer fra Tjekkiet.

/ritzau/

Nordmændene og især favoritten Petter Northug skuffede stort, da schweiziske Dario Cologna vandt guld i 15 kilometer langrend i fri stil ved OL i Vancouver.

Offentliggjort Sidst opdateret