Norsk langrendsstjerne er nær comeback efter dopingdom
Therese Johaug leverede topresultater på stribe før sin dopingdom. Foto: Reuters/Lehtikuva
Reuters/Lehtikuva
Therese Johaug er snart klar til et comeback, og hun skal lukke hullet efter Marit Bjørgen i norsk langrend.
Onsdag udløber den norske langrendsstjerne Therese Johaugs 18 måneder lange dopingkarantæne, og allerede i weekenden kan hun gøre konkurrencecomeback.
Det bliver i så fald kun i motionsklassen i løbet Skarverennet, at den syvdobbelte verdensmester skal vise, at hun fortsat er til at regne med.
Den professionelle langrendssæsonen er ovre, men den 29-årige stjerne har ifølge norske medier leveret bedre træningsresultater end nogensinde før i karrieren.
Torsdag vil Johaug på et pressemøde fortælle om sin udelukkelsesperiode og sine comebackplaner på et pressemøde.
Det står dog klart, at hun igen bliver en del af det norske landshold, når karantænen er udstået.
Therese Johaugs comeback skal lukke hullet for det savn, der ellers ville opstå i norsk langrend, efter vennen og konkurrenten Marit Bjørgen, der er tidernes mest vindende vinterolympiske atlet, stoppede karrieren i forrige uge.
- Therese Johaugs første træninger uden Marit Bjørgen bliver mærkelige, for hun har altid været der, mens Therese har været med, siger Pål Gunnar Mikkelsplass, der er træner for Therese Johaug.
Johaug afleverede i september 2016 en dopingprøve, der var positiv for clostebol. Ifølge nordmanden havde hun fået det ulovlige præparat gennem en creme, som hun brugte til sine læber.
Inden dopingdommen har hun vundet tre olympiske medaljer, hvor af en af dem var af guld. Derudover har hun vundet 11 VM-medaljer og 42 World Cup-løb.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde