Norsk langrendsstjerne henter nyt guld med minimal margin
Therese Johaug vandt kvindernes ti kilometer langrend med bare 0,4 sekunders forspring. Foto: Alessandra Tarantino/Ritzau Scanpix
Alessandra Tarantino/Ritzau Scanpix
Therese Johaug havde under et halvt sekund ned til Kerttu Niskanen, da hun vandt på kvindernes ti kilometer.
0,4 sekunder efter ti kilometer.
Så lille var forspringet, da den norske langrendsstjerne Therese Johaug torsdag vandt sin anden guldmedalje ved vinter-OL i Beijing.
Finske Kerttu Niskanen forsøgte ihærdigt at nå Johaugs tid, men da hun efter målstregen smed sig i udmattelse, måtte hun nøjes med sølv.
Samtidig sprang Therese Johaug rundt på sneen i glædesrus, da Kerttu Niskanens tid tonede frem på storskærmen.
Det har formentlig gjort rigtig ondt på finnen. Hun var nemlig foran Johaug på begge mellemtider inden mål.
Efter 6,8 kilometer var Niskanen hele 10,1 sekund foran, og efter 8,6 kilometer var forspringet på 1,3 sekunder.
Men Johaug havde altså mest fart i skiene på de sidste 1,4 kilometer og fordoblede dermed sin guldhøst i Beijing.
Hun vandt i lørdags kvindernes skiatlonkonkurrence, der strakte sig over 15 kilometer.
- Jeg er lidt i chok. Det var næsten dødt løb. I dag var det lykkerus og 100 procent glæde. Det er fedt at vinde på den her måde med en ordentlig fight. Jeg følte mig stærk til sidst, siger Johaug ifølge NTB.
Finske Krista Pärmäkoski tog bronzemedaljen for næsen af russiske Natalia Nepryaeva, som missede tredjepladsen med én hundrededel af et sekund.
Den svenske stjerne Frida Karlsson måtte nøjes med en 12.-plads og måtte have støtte til at komme væk fra skistadionet.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker